40K: Deathwing vs. 13th Company
Jeg spillede mit andet spil i cup-turneringen om årets 40K spiller i Århus. Det var mod Kristoffer som spillede 13th Company med en toolet Wolflord, wolfpriest, wolfen, 2 meltagun squads, stormclaw bikers og 2x10 ulve. En pænt grum hær mod de fleste. Missionen var The Taking of Hill 123 - en cleanse variant som ikke er nem med Deathwing.
Vi havde begge hære som ikke var så store, så vi fik lavet store huller i hinandens hære ret hurtigt. Jeg måtte holde Kristoffers styrker på afstand mens jeg brugte min overlegne ildkraft til at skyde ham i smadder. Det startede ikke godt ud for mig. Min Librarian gav sig selv et wound i forsøget på at bruge Veil of Time. For at gniede salt i såret havde han ikke line of sight og kunne ikke bruge sin reroll-evne. Flot. Vendepunktet i slaget kom i Kristoffers tur 1, hvor han teleporterede sin wolfpriest og en meltasquad hen ved siden af min Landraider Crusader med folk i. Det lykkedes ham dog ikke at tage den ud og jeg kunne så assaulte og dræbe hans tropper.
Kristoffer fik dog neutraliseret en del af mine scoring units, så det var et tæt spil længe. Da jeg fik slået Kristoffers Wolflord i gulvet med en powerfist så det mere lovende ud. Han havde kun sin ene enhed ulve tilbage som scoring unit mens jeg havde min Land Raider og en enhed Terminators. Så sejren gik til mig. Et godt og meget hurtigt spil.
Etiketter: 40K

0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside