Maling: Orcs & Goblins
2007 er Orcens År. Lidt før jul købte jeg en brugt Warhammer Fantasy Orcs & Goblins hær, som jeg skal have malet. Eftersom jeg ikke spiller vildt meget fantasy - hverken WFB eller Armies of Arcana - så vil jeg ikke bruge ret lang tid på at male hæren. Det skal med andre ord gå så hurtigt som overhovedet muligt. Det vil sige grundfarver, enkle highlights og god brug af washes. Her er resultatet fra de sidste par uger.
Først malede jeg to testorker for at finde en god hudfarve. Figurerne er grundet med sort gesso, som jeg kan anbefale på det kraftigste. Først prøvede jeg med en hudfarve af VMC Russian Green. Men det blev for mørkt med den sorte grunder og den brune wash jeg gav den bagefter. Så jeg endte med en 1:1 blanding af VMC Russian Green og VGC Bone White. Ellers er det mere eller mindre bare grundfarver efterfulgt af en wash af Windsor & Newton Peat Brown ink. Baserne er drybrushed GW Codex Grey og Fortress Grey. Kanterne er VMC German Camo Black Brown.
![]() |
Derefter malede jeg to enheder Night Goblins med spyd fra Battle for Skull Pass æsken. Jeg kan rigtig godt lide de goblins. De er små og hurtige at male. Kapperne er highlightet med Coat d'arms Slate Grey. Metallet er GW Boltgun Metal. Spyd er Coat d'arms Beige Brown, bælter VMC Khaki Grey og skjoldmånen VMC Flat Earth efterfulgt af GW Sunburst Yellow. Til sidst har det hele fået en wash af Windsor & Newton Peat Brown ink. Efter baserne blev lavet blev det lakeret med Testors Dullcote.
![]() |
Så har jeg også malet en enhed Orcer med choppas. Hud, træ og metal som på Goblins. Læder er VMC Saddle Brown. Tænder, kløer og horn er VGC Bone White. Kontrastfarver på tøjet er Coat d'arms Pale Sand og VMC Pale Grey Blue. Igen er det hele efterfulgt af en wash af W&N Peat Brown og Testors Dullcote.
![]() |
Etiketter: fantasy, maling, warhammer fantasy battle




0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside