Grande Armee
![]() |
Jeg rykkede mine to korps frem til en korsvej i kanonafstand fra briterne. Det var så min plan at få blødt de britiske styrker op med Napoleons døtre - mine 4 batterier 12 punds kanoner. Den plan gik dog hurtigt i vasken. Oudinot, som havde kommandoen over venstre korps, blæste til angreb og rykkede frem mod den britiske division overfor. De to styrker kæmpede hårdt med svære tab på begge sider. Det britiske artilleri havde dog overtaget hvilket de franske styrker fik at føle. Oudinots korps blev slemt skadet af det britiske modangreb og flere brigader bukkede under.
På højre flanke under Ney gik det lidt bedre. Det lykkedes at beskyde de britiske linier, men desværre ikke til maksimal effekt. De britiske artilleriskytter var derimod noget bedre. De var noget bedre til at ramme. Det opmuntrede åbenbart divisionskommandøren som sendte sin division frem mod franskmændene. Det fik nogenlunde samme resultat som på venstre flanke. Begge sider blev slemt skadede, men den britiske reservedivision kunne bringe sine tropper i stilling og fik sat et kavaleriangreb ind. Det viste sig at knække det franske mod og henad eftermiddagen gav franskmændene op og trak sig fra slagmarken.
Et godt spil som jeg tabte mest pga. mit venstre korps' utilsigtede angreb.
Etiketter: grande armee, historisk


0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside