40K: Haywire 7
Jeg arrangerede endnu en af FROBs traditionsrige Haywire-turneringer. Denne gang var det nummer 7 i rækken. Det var som sædvanligt med malede hære og uden VP. Derudover spillede vi med det restriktionssystem jeg udviklede til KoldCon og Nifcon. Det er blevet opdateret lidt og fungerer efter min mening fint.
![]() |
Mit første spil var mod Martin som netop spillede Tau. Missionen var Best of Three og var på forhånd en kamp op ad bakke for orkerne mod Tau. Det blev ikke bedre af at Martin havde en 6 Stealth Suits med 12 droner til. De 30 skud den enhed kunne spytte ud kunne smadre alt jeg kunne smide efter den. Da det ikke lykkedes mig at skyde dem med min Basilisk blev det rigtigt svært. Terrænet var ikke til at jeg kunne rykke frem mod fjenden i dækning. Så forudsigeligt nok blev mine stakkels orker skudt til slagger og jeg gav op efter tur 2, da alle mine hurtige enheder var væk sammen med halvdelen af mine fodfolk.
Mit andet spil var mod Christian Bech, som spillede med Keans Thousand Sons i en From Dusk Till Dawn mission. Christian er ikke en rutineret 40K-spiller og det viste sig også lidt. Han skulle have ventet et par ture med forsøge at tage quarters og istedet koncentrere sin ild. Det lykkedes mig at komme i kamp og mine powerklaws gjorde kort proces med Christians Thousand Sons.
Mit tredje og sidste spil var mod Søren Husums Word Bearers. En lidt aparte hær som var stykket sammen af de malede figurer Søren kunne finde. Missionen var Crossroads, hvilket på papiret gav mig en lille fordel. Søren havde desværre en Land Raider, som er utrolig svær at tage ud med orker. Jeg forsøgte at komme i kamp hurtigst muligt inden Sørens dæmoner dukkede op. Det lykkedes dog ikke helt. Mine Shoota Boys ville gerne havde skudt en flok Chosen, som steg ud af Land Raideren. Desværre for dem - og heldigt for Søren - fejlede de deres Target Priority test og skød alle deres Shootas og Big Shootas på Land Raideren. Det gjorde de også i næste tur. Og i turen efter. Det var pænt irriterende. Det lykkedes dog mine Shoota Boys at jage en flok Chaos Marines på flugt til sidst, så de kunne bevogte objektivet.
På venstre flanke kæmpede mine 8 Cyborks med Painboss og Warboss mod Sørens Lord, 7 Chosen, 8 Chaos Marines og 8 Blood Letters. Den kamp kom orkerne faktisk bedst ud af. Min ene scoring unit fik ødelagt Sørens tre scoring units og min Warboss holdt ud rigtigt længe til Sørens store frustration. Vi stoppede efter tur 7 pga. tidspres og måtte nøjes med et draw. Jeg kunne kun få skudt begge Lascannons af Sørens Land Raider og kunne ikke få forhindret den i at stå tæt på objektivet.
Turneringen blev vundet af Simon Darre fra Silkeborg, som spillede Space Marines. Alle 10 deltagere havde en god dag og vi gentager selvfølgelig arrangementet næste år.


0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside