Jeg sætter altid kryds i kalenderen ved årets Comequest. Denne gang var det dog lidt anderledes. Jeg plejer at være meget motiveret, men min lyst til 40K har været meget begrænset her i foråret. Jeg har spillet et enkelt spil 40K siden udgangen af februar; hvilket er langt under vanlig hyppighed. I stedet har jeg spillet især Grande Armee og IABSM. Derudover havde jeg ikke meget lyst til at spille nogen af mine egne hære. Så jeg lånte Nicolais Orker. Siden jeg skulle spille Orker, så måtte jeg hellere have nogen passende forventninger. Mit mål var at hygge mig, drikke nogen øl og gerne vinde et spil eller to.

Min hær så sådan ud:

• Warboss, Eavy Armor, Choppa, Slugga, Tankbusta Bombs


• Painboss, Choppa, Slugga, Big Shoota Trukk, Grot Riggers, 8 Cyborks


• 12 Stormboys, Nob, Powerclaw


• 20 Shoota Boys, 3 Big Shootas


• 20 Slugga Boys, 3 Big Shootas, Nob, Powerclaw


• 20 Slugga Boys, 3 Rokkits, Nob, Powerclaw


• 12 Grots, Slaver, Slugga, Choppa, Squighound


• 10 Trukk Boys, Burna, Nob, Powerclaw, Grot Riggers, Trukk Big Shoota


• 2 Rokkit Buggies, Armour Plates


• 2 Rokkit Buggies, Armour Plates


• Basilisk, Indirect


• Dreadnought, Big Shoota, Scorcha

Spil 1: The Beachhead vs. JP Paludans Deathguard

Dreadnought og Stormboyz i kamp

Jeg spillede også mod JP sidste år med mine Tau mod hans Deathguard. Denne gang havde han en mekaniseret Deathguard hær med Landraider, Predator, Dreadnought, Lord med Speed, 2xPlague Bearers og 3 Rhino Squads. Jeg blev heldigvis defender og skulle sørge for at forsvare min deployment zone. Alligevel var jeg ikke ret optimistisk, da jeg ved af erfaring hvor svært det er at spille en S3 nærkampshær mod en T5 hær. At både Predator og Land Raider havde Armour 14 gjorde det ikke nemmere. Mine rokkits ville have det svært.
Jeg deployede mine langsomme tropper på bordet og måtte holde de hurtige i reserve. Mit mål var at få sat en stopper for JPs mobilitet og så se om jeg kunne banke Plague Marines i nærkamp. Min plan gik også udmærket. JP havde ikke så meget skydning på afstand, så jeg kunne godt komme i kamp. Mine almindelige orker lavede ikke så meget ravage, men mine Nobs med Powerclaws var gode. Det bedste var nok min Dreadnought, som uskadt kom i kamp med først Plague Bearers og Plague Marines før den klippede Nurgle Lorden over. Det var en utilsigtet bonus.
Det lykkedes mig at få slået alt infanteriet under halv styrke, så JP havde kun sine køretøjer som scoring units til sidst. Heldigvis havde jeg både Dreadnought, Shoota Boys og mine Trukk enheder tilbage, så det lykkedes mig at vinde. Det havde jeg ikke regnet med. Det var et godt slag og en god start.

Spil 2: Cleanse vs. Martin Iversens Witchhunters

Fremrykning på begge sider

Endnu en gang gik jeg indtil et dårligt match-up. Orker har det svært mod alle de boltere Witchhunters kan stille med. Witchhunters er også en af de bedre hære i 40K. Martin havde 2 Exorcists, Super Cannoness og omkring 70 søstre. Mange boltere med andre ord. Vi havde 12" langside deployment; ellers var det en standard cleanse.
Martins Exorcister fik mig til at holde mine køretøjer i dækning bag de skove der var. Jeg skulle ikke nyde noget af at flytte mine skrøbelige køretøjer ud i skudlinien. Heldigvis for mig spillede Martin meget aggressivt med sine søstre og rykkede dem hastigt fremad. Det er normalt også en god ide, da hæren fungerer rigtigt godt på mellemafstand. Men det samme er ikke helt tilfældigt når Orker er modstanderen. Martins tropper kom tæt på og jeg kunne assaulte søstrene. Her kunne orkerne virkeligt vise hvad de duede til. WS3, T3 og Power Armour er næsten det perfekte offer for en Ork Choppa. Mine orker fik da også tæsket sig igennem de fleste af søstrene, mens jeg ikke rigtigt kunne gøre noget ved Exorcisterne. Cannonessen holdt jeg op med mine Cyborks, så hun fik ikke så meget at skulle have sagt. Det hjalp også at hun fik brændt en masse Faith af meget hurtigt. Det endte med flest quarters til mig og endnu en overraskende sejr.

Spil 3: Don't Kill the Messenger vs. Søren Skagens Space Wolves

Kæmpeslagsmål på midten

På forhånd synes jeg at Sørens hær stod godt til mine orker. Der var ikke ret mange modeller i hæren, så jeg mente jeg havde gode chancer. Søren havde Bike Battle Leader, Rune Priest, Venerable Dread, Wolf Scouts, Blood Claws, Rhino Grey Hunters, Blood Claw Bikers, Crusader og 2 Predators. Søren fik første tur og fik skudt nogle af mine køretøjer. I min første tur ofrede jeg mine Buggies på at omringe Messengeren og tvinge ham over mod mine linier. I de næste par ture ville jeg gerne have rykket tilbage og ladet Messengeren komme længere over til mig, men det var ikke muligt pga. Sørens fremrykning. Istedet kæmpede vi en kæmpenærkamp om Messengeren lidt udenfor min deploymentzone. Slutresultatet var en masse døde orker og en Messenger i hænderne på Space Wolves. Det skyldtes Rune Priest og mange Blood Claws i Land Raider Crusader. Uden Storm Caller havde det været fint nok, men jeg kunne ikke tåle at slå sidst. Heldet smilede også lidt på Søren og hans gyldne enhed. Jeg ramte Crusaderen en gang og indholdet to gange med Basilisken og dræbte kun tre Blood Claws. Men sådan er det. Det var mit første spil mod Søren, som endte med at vinde turneringen igen.

Spil 4: X Marks the Spot vs. Frederik T. Hansens Ulthwe Eldar

Synet bag orkernes linier

Denne mission var ikke ret godt beskrevet og vi fik den klarificeret forkert. Med mig som attacker havde jeg ikke mange chancer. Jeg kæmpede for det, men trods min gode start, hvor min Basilisk skød Frederiks Falcon, kunne jeg reelt ikke stille noget op. Havde vi spillet missionen korrekt, så havde jeg haft en god chance. Men sådan skulle det ikke være. Det var et langt spil, så jeg husker ikke spillet i detaljer. Min venstre flanke var stækket af Frederiks Warp Spiders, som det ikke lykkedes mig at skyde væk. I stedet satte jeg min angreb ind på højre flanke. Min fremrykning blev sinket rigtigt meget af difficult terrain, hvilket gjorde at jeg ikke kunne koordinere mine angreb ordentligt. Frederik kunne derfor counterassaulte med sit Seer Council, som var godt udstyret til at dræbe orker i hobetal. Havde jeg været defender tror det jeg havde set væsentligt anderledes ud. Så det terningslaget om hvem der skulle være attacker og defender havde meget stor betydning.


Spil 5: Domination vs. Thomas "Powerfist" Bærentsens Dark Angels

Orkerne forsøger at rykke frem

Thomas og jeg lå begge og rodede rundt omkring midten inden dette sidste spil. Vi var begge også godt smadrede ovenpå en lang dag. Så vi tog det stille og roligt og fik nogen øl undervejs. Thomas havde Librarian, Dreadnought, en håndfuld skydesquads, et par Rhinos, Landspeeders, Predator og Vindicator.
Thomas havde en del skydning, hvilket ville gøre det svært for mig at nå i nærkamp. Jeg forsøgte at dække mig godt bag terrænet for at undgå Thomas' heavy weapons. Mine Stormboys havde egentligt gode muligheder, men det ville indebære et lille sats. De kunne lande knap 4" foran Thomas' linier og skulle bare lige klare et difficult terrain check. Det fejlede de naturligvis og blev skudt til slagger.
Thomas satsede sine Land Speeders på at tage min Basilisk ud, men det mislykkedes. De blev derfor skudt ned bl.a. af mine Shoota Boys. Derudover var det et meget taktisk spil som gik stille og roligt. Til allersidst havde jeg fået placeret scoring units i alle fire bælter. Thomas havde sidste tur og tropper i tre af de fire bælter. Han forsøgte derfor at tage det sidste bælte med sin Vindicator, som begyndte sit move i difficult terrain. Heldigvis for mig blev den immobilised (et problem for Thomas i dette spil). Derfor måtte Thomas fjerne en af mine scoring units. Efter lidt forskellig skydning var det op til Thomas' Dreadnought med Twin-linked Lascannon og Missile Launcher. Den ramte min hulldown Buggy, som holdt et bælte. Thomas lavede to penetrating hits, som jeg ikke kunne gøre til glancing. Nicolai havde insisteret på at jeg købte Armour Plates til dem, så jeg havde en sidste chance for at ignorere hvert hit på en 6'er. Jeg rullede to terninger, fik to 6'ere og endte med en sejr. Det var meget tæt. Men godt spil og Thomas må få revanche en anden gang.

Jeg sluttede på en 17. plads med 23 malepoint, 54 VP og 77 point i alt. En malescore på 23 synes jeg er for lidt. Nicolais hær var for et par år siden nomineret til bedst malede hær og var da en af de bedre hære tilstede. Men det er vand under broen.
Alt i alt synes jeg det var en fin turnering. Min placering og antal vundne spil kan jeg vist godt være tilfreds med - hæren taget i betragtning. Men det tager sin tid at spille Orker; jeg var blandt de sidst færdige i alle runderne. Det var lidt stressende, men jeg er nok også at finde i Viborg næste år.