De tre franske korps - Oudinot, Lannes og Ney

Roar, Thorbjørn, Thomas og jeg spillede et spil Grande Armee. Vi spillede et fiktivt scenarie hvor Rusland gik ind i Donau-felttoget på Østrigs side. Roar og Thorbjørn ledte koalitionen med fem små korps. Thomas og jeg styrede franskmændene med tre korps. Slaget stod en overskyet martsmorgen i 1809.

Frankrig (kommanderet af marskal Massena)vandt initiativet, men valgte at afvente koalitionens træk. Ærkehertug Karl havde åbenbart ikke fået skrevet sine ordrer tydeligt nok for feltmarskal Bellegarde på Østrigs venstre flanke valgte at trække sig tilbage. Franskmændenes rygte må have løbet i forvejen. Rosenbergs korps fulgte sine ordrer og rykkede frem mod de ventende franske styrker. På højre flanke rykkede russerne hastigt frem mod de franske linier for at komme tæt på så hurtigt som muligt.

Oudinots korps på den højre, franske flanke rykkede hurtigt frem, da han så Bellegardes tilbagetrækning. Måske kunne han hurtigt slå det tilbageværende østrigske korps? På venstre flanke rykkede Neys korps frem mod russerne for at lægge pres på dem med kanonild og skirmish-ild. Lannes kavalerikorps holdt sig i reserve.

Ney's styrker i kamp med russerne

Ved 11-tiden om formiddagen kiggede Massena udover sine styrker og syntes det så ganske godt ud. Han sendte ordrer afsted til Ney og Oudinot om at holde sig i ro beskyde de fjendtlige styrker med kanoner og skirmish-ild. Ney og Oudinot var åbenbart uenige. De ignorerede ordrerne og gik til angreb med bajonetter på de ret friske russiske og franske styrker. Det skulle vise sig at være en dårlig beslutning. Begge sider tog en del tab, men ikke noget der kunne skabe grobund for et gennembrud. I stedet blev både Neys og Oudinots korps slidt op af kampen. Oudinot var i den værste situation. Alene mod to østrigske korps kunne han ikke gøre ret meget for at redde sine styrker. Kavalerireserven havde også svært ved at nå frem i tide. Ney forsøgte lidt over middag at trække sit korps ud af kampen for at genvinde noget af sin styrke. Det ville have haft en god mulighed for succes, hvis ikke det var for Ledroux's brigade. Den var ret angrebslysten og gik til modangreb i stedet for at trække sig tilbage sammen med resten af korpset. Det lykkedes for brigaden at slå et par kosakangreb tilbage inden den måtte bukke under for overmagten.

På den anden flanke lykkedes det kavalerireserven at rykke tættere på østrigerne. Bellegardes korps trak sig dog tilbage fra de fremrykkende Cuirassiers og Chasseurs. Over middag lykkedes det dog kavaleriet at rette et desperat angreb mod Bellergardes friske korps. Det kostede slemme tab til begge sider. To brigader østrigske Cuirassiers kunne dog sætte et modangreb ind og tildele store tab til Lannes' kavalerikorps.

Oudinots korps i kamp med Bellegardes korps

Ved 14-tiden havde slaget raset med mere intensitet end planlagt i knap fem timer. Både den franske hær og koalitionshæren havde taget store tab og mange brigader havde mistet moralen og var stukket af. Det samme skulle vise sig at være tilfældet for både ærkehertug Karl og marskal Massena. Begge hærchefer gav ordrer til tilbagetrækning. Slaget var end med store tab og ingen sejr til nogen af siderne.