Den første fremrykning

Mikael og jeg spillede et fiktivt slag hvor danske styrker engang i sommeren 1848 mødte slesvig-holstenske styrker forstyrkede tyske forbundstropper. Jeg tog kommandoen over de danske styrker som bestod af cirka 13 bataljoner infanteri, 3 rytterregimenter og 4 batterier kanoner. Mikael havde 16 bataljoner infanteri, 2 rytterregimenter og 2 batterier.
Jeg begyndte min fremrykning som skete stille og roligt. Mine to brigadekommandører på mine fløje viste sig ikke at høre til blandt de bedste officerer. Gang på gang fejlede jeg kommandorul, så min fremrykning gik i stå. Det smittede åbenbart, da min overgeneral også begyndte at lave fejl. Måske skulle mine tropper havde været samlet i større enheder.
I mens rykkede de slesvig-holstenske tropper frem i fem store brigader. Den tyske brigade rykkede hurtigt frem og foldede sig ud i linieformation overfor mine tre jægerkorps som var i front. Det var lidt for stor en mundfuld at håndtere for mine jægere. De fik dog hjælp af to batterier kanoner, som hjalp til med at holde de tyske tropper væk.
Heldigvis for mig kludrede de slesvigske ledere også i det. Blandt andet tog det fire forsøg for at få en kanonbatteri bragt i stilling på en bakke som dækkede midten af slagmarken. Men de fire bataljoner som stod på midten kunne beskytte fremrykning for resten af den slesvig-holstenske hær.

Overmagten er for stor

Mine tropper kom aldrig rigtig i gang. Min venstre fløj nåede ikke at flytte sig ret langt før den blev rullet op af de slesvigske styrker. Mine to kanonbatterier i midten blev også overraskede af det slesvig-holstenske rytteri. Efter nogle forsøg på at indtage midten kollapsede mine angribende bataljoner og kommandøren for de danske styrker måtte se nederlaget i øjnene og trække sig fra slagmarken.
Det var dog et skægt slag og Warmaster reglerne - med et par ændringer - fungerede da også ganske fint. Desuden så det rigtig godt ud på bordet med mange tropper. Og i 6mm ser det ud som to hære der møder hinanden.