40K: Haywire VI
![]() |
Mit første spil var The Taking of Hill 123 mod Morten Loofs Black Templars. Det var et rigtigt godt og tæt spil med masser af manøvre. Indtil Mortens sidste skud i spillet førte jeg med 1 quarter. Hans Land Raider Crusader lavede 4 wounds på mine 6 Daemonettes. Jeg skulle bare klare et save for at vinde spillet. Men sådan skulle det ikke være og jeg tabte.
Andet spil var Battle in the Eye of Terror mod Christian Bech som havde lånt mine Tyranids. Som sidste gang lykkedes det ikke for Christian at få støttet sine små tyranider med de store. Heldet var heller ikke helt med ham - han mistede to enheder på Deep Strike. Så en sejr til mig.
Tredje spil var Don't Kill the Messenger mod Kenneth Biirsdahls Tyranids. Det gik slet ikke. Hans hær havde for mange trusler til at jeg rigtig kunne gøre noget ved den. Mine terninger var heller ikke for gode. En sejr til Kenneth.
Fjerde og sidste spil var Best of Three mod Lars Krieglers Daemonhunters. Det så godt ud indtil min Sorceror Lord, Possessed og Biker Champion assaultede en Grey Knight Grand Master og en enkelt Grey Knight Terminator. Den kamp burde jeg kunne vinde, men heldet fulgte ikke den tapre. Mine folk fik tæv og dermed vendte spillet til Lars' fordel. Et nederlag til mig.
Men det var et godt arrangement og folk var tilfredse. Resultater er her.


0 kommentarer:
Send en kommentar
<< Startside