Spille-blog

En nørdet fortælling om min hobby

mandag, august 15, 2005

40K: Med Igor Igen

Jeg tog til turnering i Randers sammen med en flok af de sædvanlige turneringsspillere. Turneringen var noget old school, da der hverken var nævneværdige restriktioner og missionerne var VP-baserede uden store bonuspoint for selve missionen.
Jeg ville prøve at spille Armoured Company, da det var tilladt. Det lyder umiddelbart godt at kunne stille en hær af 7-8 kampvogne. Det er det så ikke kan jeg afsløre. Jeg havde HQ Exterminator, Ace Vanquisher, 3xLeman Russ, 2xDemolisher og en Basilisk.
Armoured Company
Armoured Company


I mit første spil spillede jeg Cleanse mod Hans Eriks Necrons. Night Fight i første tur var ikke godt. Jeg kunne ikke benytte mig af min længere skudafstand og resurrection orb gjorde mine våben mindre farlige. Desuden var der to store stykker area terrain som blokkede LOS for store dele af min hær. Det endte 10-10.

Andet spil var mod Vagns Space Marines. Mine terninger ville ikke som jeg ville. Det er vist meget godt illustreret af at Vagns dreadnought fik lov til at spadsere tværs over bordet mens jeg skød på den med en Russ, Vanquisher og en Demolisher. 10-10.

Tredje spil var mod Nicolai Arvedsens Blood Angels. Heller ikke her var terningguden med mig. Nicolai fik første tur og da han var færdig med sin tredje tur havde han ødelagt 6 kampvogne. Den eneste grund til at vi ikke var færdige i tur 4 var at Nicolai ikke kunne nå de to sidste lige med det samme. Men de sprang også hurtigt i luften. 16-4 til Nicolai.

Fjerde spil var mod Jesper "Wolfboy" Hvids Kroot Mercenaries. Her begyndte det godt. Jeg fik først tur og skød Kroot i store bunker de to første tur. Så fik Jesper lov til charge. 4 enheder chargede og 4 kampvogne sprang i luften. Turen efter røg der 3 mere og den sidste røg to ture senere da jeg desperat forsøgte at køre væk. 16-4 til Jesper.

Sidste spil var mod Bents Space Wolves. Relativt åbent terræn og ikke ret mange antitank våben hos min modstander gav en sejr til mig. 16-4.

Jeg kan ikke sige at Armoured Company er en god hær. Godt nok var jeg forfulgt af uheld igennem hele turneringen, men så ringe havde jeg ikke troet det ville gå. Det er trods alt 7 Armour 14 kampvogne + en Basilisk. Det lyder af meget skydning, men de blokerer LOS for hinanden og fylder godt på bordet. Desuden bliver ens skydning formindsket med hvert eneste glancing hit. Der er også grænser for hvor meget en Battle Cannon kan nå at skyde. Godt nok kan man tage en håndfuld Marines ud, men der vil typisk stå et heavy weapon tilbage. Kommer modstanderen i nærkamp vil han ofte kunne bruge køretøjet som dækning mod de andre.
Måske var jeg bare uheldig, men der var en anden Armoured Company hær, som heller ikke klarede sig godt. Hæren giver givetvis store problemer for enkelte hære (Space Wolves, Tau) men vil ikke kunne gøre sig i en turnering pga. Så jeg vil konkludere at Armoured Company er god på papiret, men skidt på bordet.

Etiketter: ,